Lån af klubhus

Sejlforeningen Vikingens medlemmer kan låne klubhuset, når det ikke er optaget af andre arrangementer.

Der skal dog ALTID være adgang for medlemmer og gæstesejlere. Det er således ikke tilladt at anbringe et skilt på døren med ”adgang forbudt” eller lignende.

Det er et krav, at medlemmet selv deltager i arrangementet, samt at medlemsskabet har varet i mindst et år.

Prisen for lån af klubhuset er 800 kr. per døgn. Låneperioden løber fra 1. dag kl. 10.00 til næste dag kl. 10.00.

Den aftalte betaling for lån af klubhuset skal  indbetales samme dag, som aftalen er indgået på MobilePay 65052 og med angivelse i tekstfeltet af lån af klubhus samt dato for låneperioden.

Al aftale om lån aftales med Klaus Møller tlf: 21 67 86 11.

Huset vil være opvarmet i det aftalte døgn, hvis det er påkrævet. Har man brug for opvarmning og disponeringsret i en længere periode, aftales  dette i alle tilfælde med Klaus Møller,  og der betales per påbegyndt døgn.

Huset afleveres i rengjort stand efter brug senest den følgende dag kl. 10.00. Alle affaldsposer mv. skal være fjernet, således at huset fremstår på samme måde, som inden man lånte huset.

Det er forbudt at benytte nogen form for kulfyret grill i eller omkring klubhuset.

Vedtaget på bestyrelsesmødet den 14/3 2017.