Så skal der igen sejles stor kapsejlads i Nykøbing F. Vi lancerer Guldborgsund Baltic Race APS.

Sammen med vore naboklubber, Toreby – Bådklubben Guldborgsund, Nysted, Guldborgland bådelaug, Stubbekøbing sejl og motorbådsklub, tager vi stafetten op.

Da kapsejladsen Vegvisir Race med start fra Nykøbing F sidste år blev aflyst, gik de sejlklubber der stod bag størstedelen af det praktiske og den sejladsmæssige del af arbejdet, sammen for at sikre, at man også i år 2021 kunne tilbyde en spændende sejlads, for single og doublekamp både.

Sejladsen gennemføres med start i Nykøbing den 26. Til den 28. August, og får navnet: Guldborgsund Baltic Race.Det samarbejde vi har fået op at stå i klubberne, ønsker vi at udbygge, og derfor er Toreby sejlklub også kommet med i projektet. Vi er super glade for, at de også er kommet med i projektet.

De 6 klubber har stiftet et APS, med navnet: Guldborgsund Baltic Race APS. Dette selskab vil stå for gennemførelsen af sejladsen, og de enkelte klubber, har så indbetalt deres andel af anpartskapitalen, så selskabet bliver funktionsdygtigt.

Vi satser ikke på at lave store overskud, men på at lave godt ræs, for ambitiøse sejlere, men samtidig gøre det med en sund økonomi bagved.

Vi har i Guldborgsund kommune en super samarbejdspartner, som har medvirket til, at dette arrangement kan komme op at stå., og vi glæder os til igen, at kunne tilbyde sejlere, og ikke mindst byens borgere, en event, som vi håber kan få et stort omfang.

Hvis du har lyst til at gi’ en hånd med afviklingen af sejladsen som bliver fra den 26. Til den 28. August, så gi’ venligst en besked til ce.

Vores hjemmeside, som kommer til at hedde: Guldborgsund Baltic Race, åbner for tilmelding og informationer den 15. Marts. Vi vil også snarest barsle med en Facebookside fra selskabet.

Se iøvrigt opslag på Vikingens facebookside.

One Comment

  1. Michael Sidenius Saunte

    Super godt initiativ. Jeg er klar med en tilmelding.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

DanishEnglishGerman