11 både fandt vej til
Nysted i weekenden 20.-21. august. Grundet en vejrudsigt med vestenkuling om fredagen
ankom allerede onsdag og torsdag en del både, og fællesturen blev derfor en del
udvidet.
Torsdag aften skete der det, at det kendte band ”Efter Skoletid” henlagde deres
prøveaften til klubhuset, der efterhånden blev godt fyldt med både vikinger og
lokale, og ølautomaten snurrede lystigt. Tak til Carl Erik for et godt
initiativ. Vi glæder os til næste år (?)
Fredag holdt vi en prøve-grillning på terrassen udenfor klubhuset med spisning
i selve klubhuset. Det gik forrygende godt.
Lørdag startede med planlægningsmøde klokken ølve. Her mødte også formand Heinz
op og med forsyninger. Heinz stikker jo ikke op for bollemælk, men desværre for
dybt til Guldborgsund syd, men kom altså alligevel i bil og hilste på. Mette K
mødte også op med den største kage, der er set i Nysted i år. Den lå godt i
maven. Vi fik vist nok spist 1/20 alt i alt.
Lørdag eftermiddag stod i konkurrencens navn. Susanne Rimfaxe havde udformet 12
spørgsmål om Nysted og om Nysted Sejlklub. For at løse dem, måtte
bådbesætningerne bevæge sig rundt i terrænet. Et spørgsmål lød: Hvor mange
klokker er der på Nysted Rådhus? 12 stk. kunne de fleste hold triumferende
notere, men de glemte bare dørklokken. Hæ hæ.
Nåh, alle holdene gjorde en god figur, og så var der Nysted-poser til alle, pyntet og pakket af Rie Filuka, Birgitte Bifrost og Susanne Rimfaxe. Vejret var hele lørdagen herligt og vi grillede ved slæbestedet ved hjælp af de australske kul, Ole Baloo havde indkøbt, ikke i Australien, men i Lidl. Den meget smukke og lune aften sluttede af med palaver på Filukas fordæk for dem, der stadigvæk var tørstige.
Søndag bød på jævn
vind fra sø, og et par både udviste stor sportsånd og havde et herligt kryds
til Flinthorne med efterfølgende agten for tværs mod Nykøbing. Nu kunne
rulle-genua-folket også deltage.
Vi sluttede med frokost på Kildegaards Plads, hvor Bente Ariadne gav
fødselsdags-øl.
Tak til festudvalg og alle for
en herlig weekend.