Velkommen til Sejlforeningen Vikingen

Ny 29'ner til Vikingen.
Vi siger tusinde tak til familien Nobel, som har skænket vores forening en sejlklar 29’ner.
Vi er lykkelige for at kunne tilbyde vores rutinerede jollesejlere muligheden for at kunne
prøve kræfter med en så avanceret jolle.

Billedet viser Nobel familien sammen med Carl Erik, da vi fik overdraget båden.



Så er de første både på vej på sommerferie.
Næste arrangement  i Vikingen, foregår  tirsdag den 7. august, hvor vi tager hul på aftensejladserne igen. Til den tid vil vi have fået isoleret loftet i klubhuset, så vi forhåbentlig, bedre kan høre, hvad der bliver sagt på den anden side af bordet.

Internettet forventes at køre igen her i uge 25, efter en større reparation.

Vi har budt velkommen til Vibeke og Lars, som har fået deres Granada Regina hjem til havnen, hvor de har fået plads ude på sydbroen, ved siden af Filuka.

Så glæder vi os alle rigtig meget til at afvikle Vegvisir, i  uge 34, med 1. start torsdag den 23. august kl. 18.00.
Husk at ”dele denne begivenhed” med alle jeres venner og familie, så vi kan få masser af mennesker på havnen, hvor der bliver mulighed for at følge sejladsen på storskærm, live transmission ude fra banen, underholdning af div. bands. Vi sælger kolde Vegvisir øl fra teltet, og der bliver naturligvis også mulighed for at købe en pølse og en is.

Der bliver boder på havnen hvor forskellige firmaer deltager med div. ting og sager.
Men frem for alt, bliver det den helt store oplevelse for øjet, at se de ( indtil nu ) 114 tilmeldte både, ligge i Slotsbryggen og i vores egen havn, og ikke mindst starterne. Den første start går torsdag den 23. august kl. 18.00.
Det vil derfor være en god ide at ankomme til havnen senest et par timer før, for at opleve stemningen, inden de første både sejler samlet ud af Slotsbryggen  ca en timer før starten.

Bestyrelsen ønsker alle en god sommer, med masser af dejlig sejlads, og så glæder vi os til at se jer alle igen, tirsdag den 7. august til 1. sejlads efter sommerferien.

/ce

Matchrace i Guldborg
Så er det igen tid til ” Matchrace” i Guldborg, lørdag den 8. september 2018.
Skippermødet afvikles lørdag den 8. september kl. 10.00 på molen i Guldborg

Nedenfor kan man tilmelde sig med sin besætning. Bådene skal bemandes med 3 personer, som vi plejer.

Vi lægger op til at vi igen i år sejler efter et puljesystem, så hver besætning er sikret min. 2 sejladser.

De af jer der ikke sejler med, er jo som sædvanlig velkommen til at deltage i aftenarrangementet, som dog fordrer at I tilmelder jer på listen, med oplysninger om hvor mange personer i kommer om aftenen.

Vore venner fra nabo klubberne må meget gerne tilmelde sig på denne liste også.

Vel mødt i Guldborg, til nogle forrygende dage.

/ce

Tilmelding

Dansk2star mesterskabsserie 2018
4. Afdeling sejles fra Nykøbing Falster 23. - 25. August. I Sejlforeningen
Vikingen glæder vi os til at være med til at lave en super sejlads.
Vi ser frem til at vise vort skønne sejlfarvand frem for jer, og samtidig skabe
rammerne om en unik sejleroplevelse. Sæt kryds i kalenderen, det bliver en
oplevelse både som tilskuer og ikke mindst som deltager.




Vikingens Sejlerskole
Så starter sejlerskolen igen, for dig der har lyst til at lære at sejle med sejl.Vi tilbyder 6 undervisningsdage på vandet, af 3 timers varighed, med kyndig instruktør.

Sejladsen foregår i foreningens Folkebåd ” Mester Benzon”, hvor du vil blive undervist i
at håndtere en sejlbåd. Du lærer de teknikker der skal anvendes når man alene anvender naturens kræfter, til at få båden til at sejle.
Når du er færdig med kursus, vil du være i stand til at kunne sejle båden alene, når du er frigivet fra vores instruktør.

Det kan evnt. komme på tale at leje båden, når du har gennemgået kursus, men alt det hører du mere om, når du kontakter vores instruktør, Jimmy Madsen på telefon , 28377826, eller e mail, jimmymadsen@get2net.dk

Instruktionsaftnerne starter først i maj måned. Vi ser frem at møde dig, og byde dig velkommen til nogle lærerige timer på Guldborgsund.
/ce



Foto: Gert Wiik